Det lyder måske mest som et selvmordsforsøg, men for ca. 20 år siden fik jeg min første opera-oplevelse, da jeg fik en billet til Wagners "Ragnarok". 4 timer, hvor man ikke forstår ret meget af hvad er sker, og hvor de heller ikke ligefrem frådser med ørehængere :-) Men jeg blev grebet af skidtet, og udviklede en nærmest kultisk passion for Wagner og almindelig dannet interesse for opera generelt.
Det er taget lidt af siden - men minderne har man da lov at ha' - og nu er det en helt anden slags opera, jeg er faldet for.
Med den seneste version af den norske Opera-browser er der lavet en masse ekstra spas med sjove ekstraprogrammer - Widgets - som man kan downloade og installere i Opera. Noget er vist mest for sjov, så som alskens ure, men der er også flere ganske praktiske ting.
Som webmaster har jeg tit brug for at vide hvor bredt et givet skærmområde er i pixel, så jeg har naturligvis downloadet en Screen Ruler, som efter angivelse af to punkter på skærmen måler højde og bredde i pixel. Sweeeeeet. En lille huskeliste befinder sig nu også i min opera, ligesom man kan åbne et fikst lille vindue, hvis man vil søge fotos i Flickr.com - og det vil man jo en gang imellem!
Har du talt med din browser for nylig?
Men det blev da rigtigt sjovt, da jeg var opmærksom på, at man kunne installere stemmestyring. Så nu sidder jeg med headsettet og siger "Opera New Page" og "Opera Speak" m.v. Og sandelig om ikke dyret taler til mig.
Der går nok lidt tid inden jeg kan alle kommandoerne - de skal i øvrigt gives på engelsk - og den er heller ikke lige frisk på alle kommandoerne. Men efterhånden som jeg og Opera for udviklet et godt venskab, forventer jeg at den bliver mere medgørlig.
Selvom jeg nok næppe i længden gider at føre lange samtaler med min browser, så er det nu meget fedt at få den til at læse op. Jeg har altid bare tænkt, at det var da fint nok for de blinde, men dybest set er der jo heller ingen seende, der gider læse på skærmen. Det er faktisk meget fedt bare at markere teksten og så få den læst op i stedet. Lidt mekanisk måske, men faktisk helt OK.
Rigtigt sjovt bliver det dog når man sætter den til at læse danske tekster. Operas stemme er klart amerikaner, og danske tekster læses op som om ordene var engelske ord og udtales på næsten flydende amerikansk. Smukt!
torsdag, august 03, 2006
mandag, maj 29, 2006
Er social software død?
I begrejstringen over social software og dialogbaserede medier har der været skrevet meget om perspektiverne for blogs o.lign. i organisationer.
Min egen holdning til dette ufortalt, så er de altid berigende når nogen går imod strømmen:
På Kommunikaitonsforum har Trine-Maria Kristensen således skrevet "8 grunde til at Wikien er død", hvor hun ikke uden humor beskriver en række væsentlige barrierer for brugen af dialogmedier i organisationer.
Min egen holdning til dette ufortalt, så er de altid berigende når nogen går imod strømmen:
På Kommunikaitonsforum har Trine-Maria Kristensen således skrevet "8 grunde til at Wikien er død", hvor hun ikke uden humor beskriver en række væsentlige barrierer for brugen af dialogmedier i organisationer.
mandag, april 17, 2006
At dække et etapeløb når andre stjæler opmærksomheden
Cykelløbet Tour du Loir-et-Cher er slut efter at 5. etape blev kørt påskesøndag. Jeg har skullet dække det som pressechef for holdet Glud & Marstrand Horsens, men det blev ikke helt så enkelt som ventet.
Hvad fanden gør man, når holdet leverer gode resultater, mens en anden dansk rytter fra et andet hold - Jacob Moe Rasmussen - bare er bedre hver dag og æder al presseopmærksomheden i de nationale medier. I alt fald i cykelmedierne.
...og når man så oven i købet selv i påskedagene er afskåret fra internettet og må sende pressemeddelelser via mobiltelefonen...
Jeg sad med fornemmelsen af, at når man har lavet en pressemeddelelse som oplæg til et etapeløb, så skal man sgu også kunne skrivet noget fra løbet hver dag. Stilhed virker lidt underligt. Men jeg var hele tiden et skridt bagud, da Jacob Moe næsten hver dag sikrede sig overskriften med den bedste placering. Jeg skulle hver dag skabe noget af almen interesse, selvom andre havde booket den største overskrift.
Thomas Guldhammer fra Glud & Marstrand Horsens reddede dog lidt af æren ved at køre sig i sprintertrøjen for de indlagte spurter på tredje etape, og så havde jeg pludselig en historie, som ganske vist var sekundær i forhold Jacob Moes sejr på samme etape, men som dog kunne bære en selvstændig historie, der så kunne føres videre de kommende dage og slutte glædeligt med den endelige sejr i samme konkurrence.
Men hvad fanden gør man ved en andenplads til Morten Christiansen fra GMH når Jacob Moe vinder? Et kanongodt resultat af Morten, men den kan bare ikke snige sig til andet end en bisætning i de nationale cykelmedier.
Nå, den er selvfølgelig fin nok i de lokale medier, men længere kommer den næppe.
Forløbet under Tour du Loir-et-Cher har også fået mig til at tænke lidt over, hvordan man egentlig dækker et etapeløb, hvor der ikke sker en skid set fra holdets synsvinkel. De første to etaper bed på en 22. og en 8. plads, og så er det sgu svært at producere noget til pressen.
På den anden side er det vel også lidt dumt at lade være. Jeg mener, vi har varmet op i pressen til etapeløbet, og så bør der naturligvis være noget. I alt fald til de medier, der ikke bruger så skarpe nyhedskriterier.
Det faldt mig ind, at der måske kan være tre parallelle sport i dækningen af et etapeløb:
1. Toppræstationen: Nyhed om dagens præstationer, hvor den bedst placerede rytter fremhæves. Denne præstation kan både handle om etapeplacering, klassement eller om én af de indlagte konkurrencer.
2. Dagens alternative historie: En nyhed om en særlig præstation, begivenhed eller historie i løbet af dagen. Kan være af sportslig karakter, men kan også være mere menneskelige historier
eller begivenheder bag kulisserne.
3. Følg en gennemgående figur, som måske er klassementshåbet, debutanten eller på en anden måde en person, som har særlig interesse i forhold til løbet.
Traditionelt tænker vi nok mest i den første type. Det er trods alt sportsfolk, og de ser naturligvis det væsentlige som præstationerne på cyklen.
Men hvad så når de udebliver. I Tour de France-reportagerne skal man jo også have tiden til at gå på de flade etaper, hvor der måske ikke sker en skid set med danske øjne, og hvor storfavoritterne endnu ikke er begyndt at røre på sig. Her er der ofte plads til de små alternative og personlige historier, og man skal også lige tale med favoritterne inden det for alvor går løs.
Men det kræver nok en hel del forberedelse og en game plan for alternative scenarier.
Rytterne skulle bare vide, hvordan pressearbejdet nærmest minder om en massespurt, hvor det gælder om at klemme sig ind blandt de forreste og lynhurtigt skifte taktik, når det viser sig at man er ved at blive klemt i spurten eller at de pludselig rykker hurtigere i modsatte side af vejen.
Godt at der lige er lidt etapeløbspause til at lægge taktikken til næste gang.
Hvad fanden gør man, når holdet leverer gode resultater, mens en anden dansk rytter fra et andet hold - Jacob Moe Rasmussen - bare er bedre hver dag og æder al presseopmærksomheden i de nationale medier. I alt fald i cykelmedierne.
...og når man så oven i købet selv i påskedagene er afskåret fra internettet og må sende pressemeddelelser via mobiltelefonen...
Jeg sad med fornemmelsen af, at når man har lavet en pressemeddelelse som oplæg til et etapeløb, så skal man sgu også kunne skrivet noget fra løbet hver dag. Stilhed virker lidt underligt. Men jeg var hele tiden et skridt bagud, da Jacob Moe næsten hver dag sikrede sig overskriften med den bedste placering. Jeg skulle hver dag skabe noget af almen interesse, selvom andre havde booket den største overskrift.
Thomas Guldhammer fra Glud & Marstrand Horsens reddede dog lidt af æren ved at køre sig i sprintertrøjen for de indlagte spurter på tredje etape, og så havde jeg pludselig en historie, som ganske vist var sekundær i forhold Jacob Moes sejr på samme etape, men som dog kunne bære en selvstændig historie, der så kunne føres videre de kommende dage og slutte glædeligt med den endelige sejr i samme konkurrence.
Men hvad fanden gør man ved en andenplads til Morten Christiansen fra GMH når Jacob Moe vinder? Et kanongodt resultat af Morten, men den kan bare ikke snige sig til andet end en bisætning i de nationale cykelmedier.
Nå, den er selvfølgelig fin nok i de lokale medier, men længere kommer den næppe.
Forløbet under Tour du Loir-et-Cher har også fået mig til at tænke lidt over, hvordan man egentlig dækker et etapeløb, hvor der ikke sker en skid set fra holdets synsvinkel. De første to etaper bed på en 22. og en 8. plads, og så er det sgu svært at producere noget til pressen.
På den anden side er det vel også lidt dumt at lade være. Jeg mener, vi har varmet op i pressen til etapeløbet, og så bør der naturligvis være noget. I alt fald til de medier, der ikke bruger så skarpe nyhedskriterier.
Det faldt mig ind, at der måske kan være tre parallelle sport i dækningen af et etapeløb:
1. Toppræstationen: Nyhed om dagens præstationer, hvor den bedst placerede rytter fremhæves. Denne præstation kan både handle om etapeplacering, klassement eller om én af de indlagte konkurrencer.
2. Dagens alternative historie: En nyhed om en særlig præstation, begivenhed eller historie i løbet af dagen. Kan være af sportslig karakter, men kan også være mere menneskelige historier
eller begivenheder bag kulisserne.
3. Følg en gennemgående figur, som måske er klassementshåbet, debutanten eller på en anden måde en person, som har særlig interesse i forhold til løbet.
Traditionelt tænker vi nok mest i den første type. Det er trods alt sportsfolk, og de ser naturligvis det væsentlige som præstationerne på cyklen.
Men hvad så når de udebliver. I Tour de France-reportagerne skal man jo også have tiden til at gå på de flade etaper, hvor der måske ikke sker en skid set med danske øjne, og hvor storfavoritterne endnu ikke er begyndt at røre på sig. Her er der ofte plads til de små alternative og personlige historier, og man skal også lige tale med favoritterne inden det for alvor går løs.
Men det kræver nok en hel del forberedelse og en game plan for alternative scenarier.
Rytterne skulle bare vide, hvordan pressearbejdet nærmest minder om en massespurt, hvor det gælder om at klemme sig ind blandt de forreste og lynhurtigt skifte taktik, når det viser sig at man er ved at blive klemt i spurten eller at de pludselig rykker hurtigere i modsatte side af vejen.
Godt at der lige er lidt etapeløbspause til at lægge taktikken til næste gang.
Abonner på:
Opslag (Atom)
