Weblogs i arbejds- og projektgrupper

Så er jeg kommet mig igen efter en superb nytårsaften. Af uransagelige årsager udviklede en samtale efter midnat sig til en diskussion om weblogs - hvad de egentlig skulle gøre godt for! Min argumentation var ikke så skarp på det tidspunkt, så gudskelov var der én der ville danse i stedet.

Jeg burde nok have fortalt lidt om mulighederne for at bruge webloggen i arbejds- og projektgruppesammenhæng. Weblogs er naturligt nok mest kendt fra internettet, hvor de kan læses af enhver, men weblogs for arbejds- og projektgrupper bør normalt ikke ligge frit tilgængelige, og bør således snarere ligge på virksomhedens intranet eller på anden vis være utilgængelige for uvedkommende.

Man betragter nok ofte weblogs som individuelle og meget personlige medier, men f.eks. Blogger, som jeg bruger til denne weblog, giver mulighed for at invitere flere personer til at bidrage til en weblog. Folkene bag Blogger har i øvrigt skrevet et glimrende kapitel 8 om brugen af weblogs i virksomheder i bogen We Blog.

Her fremhæves webloggens meget ligefremme måde at dele viden på. Uden særlige formkrav eller rapporteringsskemaer kan f.eks. en projektgruppe notere sig dagens væsentlige begivenheder, fremskridt, diskussioner etc. og man kan ofte ved hjælp af links delagtiggøre andre i interessante informationer.

Ved at have en løbende rapportering i frit sprog, kan webloggen formentlig i nogen grad erstatte statusmøder og reducere den utryghede det giver, når man ikke har hørt fra en projektdeltager i et stykke tid.

Samtidig bliver webloggen chefens mulighed for at kigge projektgruppen over skulderen og følge med i projektet. Og så siger sproget langt mere - eller i alt fald noget andet - end formaliserede statusrapporter. Det afslører også i højere grad stemningen her og nu, og det giver adgang til alle mellemregningerne. Og så kan man måske også spare et statusmøde her.

I det omtalte kapitel 8: Using Blogs in Business opstilles 7 succesfaktorer for anvendelse af weblogs til videndeling:

1. Start småt.
2. Lad folk fra forskellige afdelinger blive involveret fra starten.
3. Fokuser, men kontroller ikke indholdet.
4. Lav retningslinier for, hvad det er acceptabelt at skrive.
5. Styr tonen gennem eksemplets magt.
6. Vælg webloggens fysiske placering efter indholdets fortrolighed.
7. Undgå at få det til at føles som ekstraarbejde.

Det skal nævnes, at min begejstring for weblogs som gruppeværktøj er baseret på min nysgerrighed og ikke mine erfaringer. Fra februar i år vil jeg dog begynde at bruge gruppebloggen som værktøj til videndeling i et netværk for iværksættere. Så jeg vil lade dig høre nærmere om mine erfaringer, når vi kommer så langt.