Moblogs - fra legetøj til journalistisk eksperiment

Så er jeg back in business igen. De seneste måneder har været fyldt med inspiration, men måske i en sådan grad, at det var vanskeligt at sortere og vælge emner ud. Men dårlige undskyldninger får man hurtigt nok af, så lad os komme til sagen.

Den seneste tid har jeg bl.a. brugt til at eksperimentere med én af de nye og frit tilgængelige medier, nemlig moblogs. Begrebet moblog er en sammentrækning af ordene mobil og weblog (blog) og betegnelsen skal fortælle, at mobloggen er en blog, som kan opdateres ved hjælp af en mobiltelefon med MMS.

Produktion af indhold sker altså via mobiltelefonen, hvor man tager billeder, optager lyd og video og skriver tekst. Disse elementer komponeres så til en multimediebesked, som sendes til en e-mail-adresse, hvorefter en server sørger for at placere indholdet på en hjemmeside.

For at anskueliggøre resultatet kan du checke et par danske moblog-tjenester hos Albinogorilla eller TV2 Mobil. Her kan du selv oprette en moblog, som du så kan begynde at sende til.


Fra leg til journalistisk reportage

Som du måske har bemærket, hvis du har checket nogle af de ovenstående, er moblogs i høj grad personlige reportager, som ikke nødvendigvis giver så megen mening for andre end afsenderen og de nærmeste bekendte. Et udpræget mikromedie uden den store almene appel, omend TV2 har gjort det muligt at sortere i de oprettede moblogs ved at søge efter f.eks. alder, område, køn og interesse. Det gør det muligt at søge efter de moblogs, som man forventer vil være interessante.

Første gang jeg stiftede bekendskab med mobloggen var på kurset Fra publikum til medspillere på Center for Journalistik og Efteruddannelse. Peter Østergaard Sørensen fra DR præsenterede den mobile pendant til en weblog, men måtte konstatere, at kun et fåtal af kursusterne rent faktisk havde mulighed for at sende til moboggen, da de færreste havde MMS-telefoner. Min umiddelbare reaktion var nok, at "det var da en meget skæg ting", men umiddelbart havde jeg svært ved lige konkret at gennemskue potentialet.

Da jeg så igen blev præsenteret for mobloggen på kurset Journalistik til flere medier, var timingen bedre. Jeg skulle i påskeugen 2005 med cykelholdet Team Glud & Marstrand Horsens til etapeløbet Tour de Normandie. Her skulle jeg være massør for holdet. Pludselig dæmrede det for mig, at massøren har en unik journalistisk mulighed, idet han er helt tæt på rytterne og har adgang til og kontakt med rytterne på tidspunkter, hvor ingen andre journalister har adgang. I modsat retning trækker, at man naturligvis også har en lang række bundne opgaver, som kan lægge begrænsninger på den journalistiske dækning. Men alt i alt så jeg her muligheden for at afprøve mobloggens journalistiske muligheder.

De tekniske forberedelser

Beslutningen om at afprøve mobloggen som medie var ret spontan, og blev faktisk først truffet en uge før afrejsen. Jeg bestilte straks en Siemens S65 med 1.3 megapixel kamera og oprettede en moblog hos Albinogorilla.

Da jeg fik mobiltelefonen blev den straks testet. Jeg tog nogle billeder, optog lidt lyd og et par videoklip. Jeg sendte forskellige MMS-er med forskellige kombinationer af tekst, lyd, billeder og video. Tekst, billeder og lyd fungerede perfekt, men videoerne virkede ikke. Tiden var knap, så jeg droppede planerne om video.

Jeg oprettede så en særlig moblog, som alene skulle være helliget reportagen fra Tour de Normandie - se www.albinogorilla.dk/tdn2005/ - og så var jeg ellers klar til afgang.

Produktion med uvished om resultatet

Mine oplevelser under eksperimentet vil jeg vende tilbage til en anden gang, men her blog afrunde dette indlæg med at konkludere på resultatet. Det var et vilkår for mig, at jeg først havde mulighed for at se reportagen, da jeg kom hjem fra Normandiet. Og da konstaterede jeg, at en række MMS'er med lydklip ikke var kommet med. Endvidere var billeder i Premium-kvalitet heller ikke kommet med. Der var en begrænsning på MMS-størrelsen, som jeg ikke havde været opmærksom på. Derfor måtte jeg efter hjemkomsten lægge en række indlæg på mobloggen via PC'en.

Det kan derfor anbefales, at man allierer sig med en redaktør derhjemme, som kan holde øje med mobloggen, og ved at sende sit materiale som e-mail til den pågældenden, vil man efterfølgende kunne redde noget af indholdet af den vej.

Nu kan du jo selv bedømme resultatet - og lige være opmærksom på, at kronologien halter, da en del indlæg er lagt ind efter hjemkomsten. Men jeg er straks tilbage med journalistiske overvejelser om projektet.