I tillægget Lørdagsliv fremhæver Politken i dag to nye kameratelefoner, som er på vej til det danske marked - og de danske mobloggere. Det er Sony-Ericsson K750i og Nokia N90, som begge kan prale med 2 megapixel.
At det ikke kun er pixelstørrelsen det kommer an på, har vi der bruger de nye 1,3 megapixel-kameraer erkendt. Til publicering på nettet er der egentlig ikke brug for større opløsning, men snarere bedre optiske muligheder. Og det er især det, der er spændende ved de nye telefoner.
Sony-Ericsson K750i har autofokus, og har netop modtaget prisen som Europas bedste kameramobil 2005. Jeg har set prisen til kr. 3.999.
Nokia tager kampen op, og har lavet en eksklusivaftale med Carl Zeiss om levering af optik til den nye N90. Prisen for en N90 vil formentlig ligge på kr. 5.500-6.000 kr.
Begge kameraer ventes på det danske marked i løbet af 2005.
Vi glæder os og venter så bare på optisk zoom. "Men det er jo kun et spørgsmål om tid, før det kommer", siger Peter Lundberg fra Sony-Ericsson ifølge Politiken.
lørdag, maj 21, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar