Interview via SMS

Klokken 18.10 i går aftes modtog jeg en SMS fra cykelrytteren Roy Hegreberg fra Glud & Marstrand Horsens-holdet. Han var blevet omkring nr. 15 i det belgiske cykelløb Beverbeek Classic, og det var nu min opgave at skrive en nyhed til holdets hjemmeside og en pressemeddelelse til diverse cykelmedier og hvem der nu måtte have interesse i at bringe det.

Roy havde skrevet en fyldig SMS, så der var egentlig til en lille kort nyhed, men jeg ville da godt lige fornemme hvorvidt Roy var tilfreds med resultatet. Det kunne jeg sådan set godt regne ud af hans første SMS, at han ikke var, men jeg ville gerne lige have hans egne ord.

Svaret kom promte, og jeg havde en nyhed, hvor jeg kunne bringe flere citater på baggrund af SMS.

Billig og notatfri interviewteknik

Det slog mig, at SMS er en fortrinlig interviewmetode i den situation jeg sidder i. Ofte skal jeg interviewe ryttere som befinder sig i udlandet, og da cykelryttere i amatøreliten sjældent har særligt mange lommepenge og da jeg selv gør mit arbejde på frivillig basis, er der ingen af os der er interesseret i lange mobilsamtaler fra udlandet med store telefonregninger til følge.

En anden detalje er selvfølgelig at hele korrespondancen er dokumenteret. Jeg behøver ikke at tage notater under interviewet, da alt ligger i min mobiltelefon, og jeg kan citere rytterne præcist, omend jeg af sproglige hensyn nok bør løfte SMS-sproget lidt.

Desuden behøver jeg ikke både tænke på at lytte og formuleret næste spørgsmål. Der er plads til en lille tænkepause. Man er lidt mindre afhængig af tid og sted, og kan evt. fortsætte interview efter en pause.

Næste skridt må så være at få rytterne til at sende en kopi til min e-mail, så jeg bare kan lave copy-paste og omskrive direkte på computeren.

Den må vist lige dyrkes lidt, så jeg kan blive manden der raffinerede SMS-interviewet.

SMS og ytringsfrihed

I den aktuelle politiske krise om de såkaldte Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten er SMS-beskeder pludseligt blevet et meget magtfuldt medie. Dels til mobilisering af demonstrationer og dels til i sig selv at fungere som medie.

Ildspåsættelsen på den danske ambassade i Damaskus var ifølge de danske medier et resultat af et rygte, som havde floreret via SMS om at man i København foretog afbrændinger af Koranen. Et rygte som formenligt er startet med information om at en dansk SMS havde opfordret til at møde på på et givet sted et givet tidspunkt og afbrænde Koranen.

Dermed har denne sag fået endnu et aspekt om medier og ytringsfrihed. Det er ikke længere de store fælles medier, der sætter dagsordenen, men i stedet helt ukontrollable og ukommenterede medier som SMS. Med udbredelsen af mobiltelefoner bliver de udemokratiske lande uden en fri presse et paradoks. På den ene side er informationsstrømmen i medierne censurerede, men på den anden side er der et stort behov for information. Informationsbehovet dækkes derfor via f.eks. SMS, og spredes alt afhængig af, hvordan personer er forbundet i netværk.

Og troværdigheden af information fra netværk betragtes formenlig som mere troværdigt end information fra statskontrollerede medier.

Ligesom SMS er blevet en integreret del af den moderne civilisations kommunikation i dag, er den også en appelsin i turbanen (undskyld udtrykket) for de netværksorganiserede terrorbevægelser i dag.