At dække et etapeløb når andre stjæler opmærksomheden

Cykelløbet Tour du Loir-et-Cher er slut efter at 5. etape blev kørt påskesøndag. Jeg har skullet dække det som pressechef for holdet Glud & Marstrand Horsens, men det blev ikke helt så enkelt som ventet.

Hvad fanden gør man, når holdet leverer gode resultater, mens en anden dansk rytter fra et andet hold - Jacob Moe Rasmussen - bare er bedre hver dag og æder al presseopmærksomheden i de nationale medier. I alt fald i cykelmedierne.

...og når man så oven i købet selv i påskedagene er afskåret fra internettet og må sende pressemeddelelser via mobiltelefonen...

Jeg sad med fornemmelsen af, at når man har lavet en pressemeddelelse som oplæg til et etapeløb, så skal man sgu også kunne skrivet noget fra løbet hver dag. Stilhed virker lidt underligt. Men jeg var hele tiden et skridt bagud, da Jacob Moe næsten hver dag sikrede sig overskriften med den bedste placering. Jeg skulle hver dag skabe noget af almen interesse, selvom andre havde booket den største overskrift.

Thomas Guldhammer fra Glud & Marstrand Horsens reddede dog lidt af æren ved at køre sig i sprintertrøjen for de indlagte spurter på tredje etape, og så havde jeg pludselig en historie, som ganske vist var sekundær i forhold Jacob Moes sejr på samme etape, men som dog kunne bære en selvstændig historie, der så kunne føres videre de kommende dage og slutte glædeligt med den endelige sejr i samme konkurrence.

Men hvad fanden gør man ved en andenplads til Morten Christiansen fra GMH når Jacob Moe vinder? Et kanongodt resultat af Morten, men den kan bare ikke snige sig til andet end en bisætning i de nationale cykelmedier.

Nå, den er selvfølgelig fin nok i de lokale medier, men længere kommer den næppe.
Forløbet under Tour du Loir-et-Cher har også fået mig til at tænke lidt over, hvordan man egentlig dækker et etapeløb, hvor der ikke sker en skid set fra holdets synsvinkel. De første to etaper bed på en 22. og en 8. plads, og så er det sgu svært at producere noget til pressen.
På den anden side er det vel også lidt dumt at lade være. Jeg mener, vi har varmet op i pressen til etapeløbet, og så bør der naturligvis være noget. I alt fald til de medier, der ikke bruger så skarpe nyhedskriterier.

Det faldt mig ind, at der måske kan være tre parallelle sport i dækningen af et etapeløb:
1. Toppræstationen: Nyhed om dagens præstationer, hvor den bedst placerede rytter fremhæves. Denne præstation kan både handle om etapeplacering, klassement eller om én af de indlagte konkurrencer.

2. Dagens alternative historie: En nyhed om en særlig præstation, begivenhed eller historie i løbet af dagen. Kan være af sportslig karakter, men kan også være mere menneskelige historier
eller begivenheder bag kulisserne.

3. Følg en gennemgående figur, som måske er klassementshåbet, debutanten eller på en anden måde en person, som har særlig interesse i forhold til løbet.

Traditionelt tænker vi nok mest i den første type. Det er trods alt sportsfolk, og de ser naturligvis det væsentlige som præstationerne på cyklen.

Men hvad så når de udebliver. I Tour de France-reportagerne skal man jo også have tiden til at gå på de flade etaper, hvor der måske ikke sker en skid set med danske øjne, og hvor storfavoritterne endnu ikke er begyndt at røre på sig. Her er der ofte plads til de små alternative og personlige historier, og man skal også lige tale med favoritterne inden det for alvor går løs.

Men det kræver nok en hel del forberedelse og en game plan for alternative scenarier.
Rytterne skulle bare vide, hvordan pressearbejdet nærmest minder om en massespurt, hvor det gælder om at klemme sig ind blandt de forreste og lynhurtigt skifte taktik, når det viser sig at man er ved at blive klemt i spurten eller at de pludselig rykker hurtigere i modsatte side af vejen.

Godt at der lige er lidt etapeløbspause til at lægge taktikken til næste gang.