Det er en dejlig magtfuld fornemmelse at sidde hjemme ved sin PC og chefredaktør på sine egne nyhedsmedier. Jeg tænker ikke på det slidsomme arbejde med at skrive til egne websites, men på fornøjelsen ved at komponere sine egne nyhedsmedier med udvalgte skribenter.
RSS-feeds er over os og giver mulighed for at hente nyheder fra flere nyhedsmedier og blogs uden at skulle surfe rundt på diverse favoritsteder. Og skulle der gå en dag eller to, hvor man ikke får læst nyhederne, så får man bare en oversigt over nyheder siden man sidst checkede. Og bliver man træt af en skribent eller et medie, kan man bare fravælge det fremover.
Der er temmelig megen opmærksomhed på RSS-feeds i øjeblikket, og flere medier har nu tilbuddet om at levere RSS-feeds. Under valgkampen har der også været en del fokus på politikernes brug af weblogs, og er der mulighed for at få de løbende indlæg fra udvalgte politikeres weblogs uden at skulle surfe rundt mellem weblogs.
Overskrift.dk har en oversigt over danske RSS-feeds, og man har i øjeblikke særlig fokus på blogs om valget. Endvidere findes der en oversigt på Feeds.dk. Desuden har eJour på Danmarks Journalisthøjskole nogle temasider om RSS-feeds, hvor du dels kan læse mere om fænomenet og dels se en oversigt over udvalgte feeds.
I forbindelse med valget havde DR's Harddisken i øvrigt et indslag om RSS-feeds og politikerblogs i weekenden - 29.-30. januar 2005.
Har du lyst til selv at trække nyhederne ned på din pc uden først at besøge hjemmesiderne, kan du downloade en lang række RSS-læsere. Personligt bruger jeg FeedDemon, som for det første kan fås med dansk brugerflade og for det andet har en lang række feeds installeret på forhånd - hvis man ønsker det. Den koster ganske vist ca. 250,- kr., men kan prøves gratis i 30 dage. Jeg betalte gladeligt de 250, da testperioden var overstået.
Men ellers har IntraTeam testet nogle RSS-læsere og fandt FeedReader bedst. FeedDemon var dog ikke med i testen - den fik jeg selv anbefalet andetsteds. Men det skal dog siges, at udvalget er stort og mange er gratis.
onsdag, februar 02, 2005
lørdag, januar 29, 2005
Poetiske læserkommentarer
Nogle gange siger det gode digt mere end 1000 ord. Det er måske derfor Washington Post nu på deres hjemmeside opfordrer læserne til at kommentere nyhederne i digtform. Hver fredag offentliggøres de bedste digte som News to aMUSE. Det er et krav at digtene er nyhedsrelaterede.
onsdag, januar 19, 2005
Anarki eller topstyring i demokratiske medier?
I går var jeg til eksamen på Danmarks Journalisthøjskole i faget Fra publikum til medspillere. En utraditionel eksamen på to timer, hvor 4 studerende diskuterede hinandens projekter sammen med eksaminator og censor.
Én af diskussionerne med censor fik mig lige til at stoppe op i min automatiske tankegang. I mit projekt, som er en åben portal for iværksættere, hvor iværksættere selv bidrager med indhold, havde jeg lagt visse begrænsninger på friheden. Det er måske blevet lidt for automatisk, at man sætter en moderator på eller laver adgangsbegrænsninger på, hvem der kan skrive indlæg til et åbent website (f.eks. i debatfora).
Censor stillede det simple, kritiske spørgsmål: Hvorfor? Hvorfor tør man ikke lade folk skrive frit i et åbent forum, og hvorfor skal man altid have en moderator på? Grundlæggende handler det nok om usikkerheden om, hvad folk kan finde på at skrive, og hvad organisationen bag hjemmesiden kan stå model til. Og i værste fald kan der være juridiske aspekter i det.
Og det er nok netop "i værste fald" man tænker på og lader det sætte begrænsninger for dem der godt kan finde ud af at skrive gode indlæg. At kræve brugerregistrering for at kunne skrive indlæg til et åben forum, kan være både en teknisk og en holdningsmæssig barriere for flere, og en moderator som mellemled forsinker offentliggørelsen, hvilket kan forringe motivationen og især forringe muligheden for at få en hurtig debat i gang.
Et alternativ til en moderator, der skal godkende indlæg, kunne være en moderator, som blander sig i diskussionen uden at blokere den. Man kan formentlig godt indføre en vis selvjustits ved at blande sig i diskussionen og føre den på ret spor igen. Og så viser erfaringer fra f.eks. Vores Børn, at brugerne også selv er gode til at holde debatterne på sporet og griber ind, hvis nogen kører for langt ud.
Endvidere er der andre og mere subtile måder at moderere på. Hvis man indfører en rating af indlæg, kan man ved hjælp af forskellige kriterier sørge for at usaglige indlæg kommer lavt på listen. Især hvis der er en vis redaktionel kontrol med ratingen.
Sidsnævnte er dog principielt stadig en form for central censur. Ikke i den forstand at man fjerner eller hindrer indlæg, men man forbeholder sig ret til at prioritere forskellige indlæg.
Det er klart at følelsen af at et åbent medie er "mit medie" hænger nøje sammen med graden af tilgængelighed og direkte publicering. Når jeg skriver denne blog er det en tilfredsstillelse, at man kan se indlægget online sekunder efter at jeg har klikket på "publish post".
Én af diskussionerne med censor fik mig lige til at stoppe op i min automatiske tankegang. I mit projekt, som er en åben portal for iværksættere, hvor iværksættere selv bidrager med indhold, havde jeg lagt visse begrænsninger på friheden. Det er måske blevet lidt for automatisk, at man sætter en moderator på eller laver adgangsbegrænsninger på, hvem der kan skrive indlæg til et åbent website (f.eks. i debatfora).
Censor stillede det simple, kritiske spørgsmål: Hvorfor? Hvorfor tør man ikke lade folk skrive frit i et åbent forum, og hvorfor skal man altid have en moderator på? Grundlæggende handler det nok om usikkerheden om, hvad folk kan finde på at skrive, og hvad organisationen bag hjemmesiden kan stå model til. Og i værste fald kan der være juridiske aspekter i det.
Og det er nok netop "i værste fald" man tænker på og lader det sætte begrænsninger for dem der godt kan finde ud af at skrive gode indlæg. At kræve brugerregistrering for at kunne skrive indlæg til et åben forum, kan være både en teknisk og en holdningsmæssig barriere for flere, og en moderator som mellemled forsinker offentliggørelsen, hvilket kan forringe motivationen og især forringe muligheden for at få en hurtig debat i gang.
Et alternativ til en moderator, der skal godkende indlæg, kunne være en moderator, som blander sig i diskussionen uden at blokere den. Man kan formentlig godt indføre en vis selvjustits ved at blande sig i diskussionen og føre den på ret spor igen. Og så viser erfaringer fra f.eks. Vores Børn, at brugerne også selv er gode til at holde debatterne på sporet og griber ind, hvis nogen kører for langt ud.
Endvidere er der andre og mere subtile måder at moderere på. Hvis man indfører en rating af indlæg, kan man ved hjælp af forskellige kriterier sørge for at usaglige indlæg kommer lavt på listen. Især hvis der er en vis redaktionel kontrol med ratingen.
Sidsnævnte er dog principielt stadig en form for central censur. Ikke i den forstand at man fjerner eller hindrer indlæg, men man forbeholder sig ret til at prioritere forskellige indlæg.
Det er klart at følelsen af at et åbent medie er "mit medie" hænger nøje sammen med graden af tilgængelighed og direkte publicering. Når jeg skriver denne blog er det en tilfredsstillelse, at man kan se indlægget online sekunder efter at jeg har klikket på "publish post".
Abonner på:
Opslag (Atom)
