Hjemmesiden som lager eller showroom

Supermarked eller gammeldags købmandsbutik. Som kunde i skiftevis Zap-In og ENGBY Kontorteknik er jeg vant til to forskellige måder at sælge kontorartikler. Enten at vise hele sortimentet til selvbetjening eller ved den gode gamle diskbetjening, hvor man siger, hvad man skal bruge, og så finder købmanden det for dig.

Og det er som om, det er den gamle købmand, der møder dig på ENGBY's hjemmeside. På forsiden troner Mr. Engby selv over et billede af det nye domicil - hvor jeg endnu ikke ved, hvordan betjeningskonceptet er.

Hvad skulle det være? siger Steen Engby på forsiden og skjuler effektivt, hvad man egentlig handler med. Vi har artikler, maskiner, møbler og service. Det er de fire valgmuligheder man har for at komme videre. Og desværre kan vi ikke spørge Mr. Engby til råds. Jeg kender ham ellers som en yderst dygtig og sympatisk sælger.

Nå, jeg er på jagt efter en kontorstol, og prøver mig med Møbler. Og det fungerer tilsyneladende.

Et klik på Kontorstole, og jeg får fem mærker at vælge imellem. Mærkenavnene siger mig dog intet, så jeg starter fra en ende af.

Klik på Håg, og et billede toner frem. Nedenunder nogle lidt mindre billeder. Det viser sig, at de bevæger sig, når man fører musen over dem. Ja så. Men hvad er forskellen udover udseendet? Og nå ja, prisen?

Nå, jeg har da fået set en del billeder, men der er masser af plads til andre informationer. Kun ca. 430x300 pixel bliver rent faktisk brugt til at vise det, jeg leder efter.

Kære Mr. Engby. Brug din hjemmeside til at vise mig, hvad du kan tilbyde mig. Lad mig bare scrolle ned over nogle valgmuligheder med nogle muligheder fremfor at skulle klikke mig igennem dem én for én - uden reelt at få andet at vide, end hvordan de ser ud.

Det er som når købmanden henter sine varer én for én, og man må spørge efter hver enkelt, før han henter dem.

Og brug pladsen. Jeg sidder med min 19" skærm, men det eneste, jeg kan manipulere med, er et lille hjørne af skærmen.

Men anyway - du har en god butik, så jeg kigger nok ind alligevel. Og så kan jeg jo komme med åbent og uforberedt sind og lade købmanden sige "Hvad skulle det være?"